Michael Rømer Bennike

Her er et af mine spændende kundeprojekter

Jeg har været spydspids som projektarkitekt og PAM-specialist i et af de største PAM-projekter i Danmark. Her stod jeg både for at drive onboardingen og designe PAM-løsningen i tæt samarbejde med enormt dygtige og kompetente kolleger.

Det var et virkelig spændende projekt, fordi det var meget ambitiøst. Der var derfor rig mulighed for at arbejde med et bredt felt af teknologier og integrationer og en stor vilje til at få eksekveret – uden at gå på kompromis med kvalitet. Projektet gav mig mulighed for at arbejde tæt sammen med kundens teknikere og klæde dem på til at løfte opgaverne. Jeg havde desuden en masse kontakt på tværs af de tekniske teams med henblik på onboarding og derved hjælpe med adoptionen af PAM og med at sikre, at den færdige løsning er modnet til at kunne operere effektivt fremadrettet.

Da jeg rullede af projektet, var kunden rustet til at forstå, hvilke risici projektet relaterer sig til. Og størstedelen af deres privilegerede brugere er nu i fuld gang med at bruge løsningen. Vi kunne demonstrere, at PAM-succeskriterierne er opfyldt, og at virksomheden nu har en strømlinet onboarding-proces, så de fortsat kan onboarde nye brugere og teknologier på en effektiv måde – også efter projektets afslutning.

Personen Michael Rømer Bennike

Jeg er lidt af en foodie. Jeg elsker både at spise og tilberede mad. Jeg eksperimenterer meget med plantebaseret madlavning i hverdagen, men siger aldrig nej til en god bøf, når jeg spiser ude.

Den store udfordring ved madglæden er at få forbrændt det hele igen. Så jeg træner for at kunne spise!