Vælg en side

Karsten Nielsen

Her er et af mine spændende kundeprojekter

Jeg har fornøjelsen af at arbejde med en stor dansk telco-virksomhed. Opgaven rummer flere af de teknologier, vi arbejder med i ICY Security, nemlig IGA, CIAM og AM – og lidt PAM. Det er spændende at sætte alle facetter af vores faglighed inden for rådgivning i spil og se, hvordan det, at vi går helhedsorienteret til værks, skaber enormt stor værdi for en virksomhed.

Den aktuelle kunde befinder sig midt i en stor forandringsproces. Organisationen er kompleks og præget af mange år med digitalisering. Derfor bliver det også hurtigt en kompleks opgave at give dem rådgivning.

Heldigvis har vi et fremragende samarbejde med kunden, hvor vi arbejder tæt og ærligt sammen om at løse problemerne på en meget konkret måde og med respekt for den strategiske dimension, at de er i stor forandring.

Hos kunden kræver det en del mod og ikke mindst en stor vilje at kaste sig ud i projekter med os, som bidrager til endnu større forandring. Vi er så heldige at arbejde sammen med nogle yderst kompetente medarbejdere hos kunden, så vi sammen kan styre udviklingen. IGA er afgørende for deres muligheder for at agere som organisation i fremtiden. CIAM er forudsætningen for, at alle deres kunder får en god brugeroplevelse, når de tilgår systemerne. Og AM og PAM er fundamentet for, at deres cybersikkerhed kan leve op til kravene i dag og i morgen.

Det er en virkelig spændende opgave.

Personen Steffen Ørnemark

Jeg er begejstret for at arbejde med identitetstyring og IAM, fordi det er en svær og kompleks opgave, som har afgørende betydning for, hvordan organisationer kan overleve. Det er forudsætningen for, at organisationen er strategisk fleksibel og kan omstille sig til nye krav i markedet eller juridiske forhold, der ændrer sig. Det er forudsætningen for, at virksomheder kan overleve ved at beskytte sig selv mod trusler i cyberverdenen. Jeg kan godt lide kombinationen af en svær og kompleks opgave, som har afgørende betydning for vores kunders overlevelse og deres fremtid.

Jeg bor på landet og står hver morgen op med udsigt over marker, bakker og skov. Det giver ro og dybde og er en god kontrast til alt det digitale. For at balancere abstrakte og avancerede opgaver i cyberverdenen elsker jeg at tage støvler på og gå en lang tur i skoven.